
Piet Hein. En biografi er et smukt illustreret værk i to bind
Om en af Danmarks største og internationalt mest anerkendte kulturpersonligheder gennem tiden – digteren, tegneren, opfinderen og designeren Piet Hein (1905-1996).
Piet Hein opnåede i sin levetid en popularitet, som er uden sidestykke i nyere dansk kulturhistorie. Hans 'Gruk' er i bogform solgt i mere end halvanden million eksemplarer og oversat til mere end 20 sprog. Piet Hein er en af de mest citerede danske digtere nogensinde – formentlig dén mest citerede. Dertil kommer 3.100 registrerede og katalogiserede idéer, hvoraf kun en brøkdel har set dagens lys, og hvor superellipsen og superægget for længst har manifesteret sig i toppen af dansk design. Værket præsenterer den første store, samlede og folkelige biografi om Piet Hein.Indtast din tekst her...
Pressen skrev om Piet Hein En biografi:
"En livlig og letlæselig bog, der er skrevet så konkret og levende, at den hele tiden trækker læseren videre i fortællingen".
***** Kristeligt Dagblad
"Det er velkomment endelig at få en stor biografi om Piet Hein".
**** Berlingske Tidende
"Alle stumper samles i biografi om mennesket, kunstneren og publicisten Piet Hein"
Georg Metz, Information
"Et studie i æstetik. I smukt bind og elegant design. Bogen ville sikkert tiltale Piet Hein. Han ville garanteret sætte pris på det enorme forarbejde og produktionen af det store værk".
Historie Online