Dansk komiks enfant terrible – historien om Jørgen Ryg

Jørgen Ryg (1927-1981) blev gennem hele tre årtier regnet for en af Danmarks mest fremtrædende kulturpersonligheder og største komikere. Han en del af det firkløver – bestående af Kjeld Petersen, Dirch Passer, Preben Kaas og Jørgen Ryg – der har status som de ypperste revykunstnere herhjemme nogensinde. Før det var han – hvad mange i dag har glemt – en af Europas bedste jazzmusikere.

Foredraget kommer helt tæt på en sjælden kunstner, der ville prøve det hele, men som personligt kæmpede med voldsomme indre dæmoner. Og det kommer derudover tæt på en enestående periode i dansk revyhistorie, hvor landets folkekære komikere betalte den højeste pris for rampelyset og nattefesterne.

Der er samtidig tale om et festligt gensyn med det, som af mange regnes for dansk revys guldalder. Foredraget byder på sjove og tankevækkende anekdoter fra flere af landets store teater- og revyskikkelser, som har arbejdet sammen med Jørgen Ryg, bl.a. Ulf Pilgaard, Lisbeth Dahl, Daimi, Bent Fabricius-Bjerre osv.

I kan som arrangør vælge både at få Peter Borberg og Henrik Busborg som oplægsholdere. De to står bag bogen Jeg vil prøve det hele – en biografi om Jørgen Ryg. Men det er også muligt at booke Peter Borberg alene.Indtast din tekst her...